LEDIG STILLING

Kategori-manager

Fyn

Har du solid erfaring med de arbejdsopgaver, der knytter sig til category management og brænder du for strategisk planlægning og vedligeholdelse/opbygning af gode relationer til nuværende og kommende leverandører?

Så har vi måske jobbet til dig. 

Vi søger en egnet kandidat inden for category management for vores klient, som er en landsdækkende aktør i den finansielle sektor.

Med reference til logistik chefen får du ansvaret for virksomhedens samlede portefølje af både danske og udenlandske leverandører, hvor fokus vil ligge på at sikre de rigtige leverandører, de rigtige priser og samtidig at opretholde den bedst mulige kvalitet.

Der vil løbende være projekter på tværs af organisationen, og i samarbejde med dit team og de øvrige afdelinger, er det vigtigt, at du kan stå i spidsen for disse projekter. 

Udvikling af langsigtede indkøbsstrategier har høj prioritet og derfor vil vi foretrække en kandidat, som har stor erfaring med strategisk indkøb og er i besiddelse af stærke analytiske færdigheder.

De vigtigste ansvarsområder vil være:

  • Udvikle langsigtede indkøbsstrategier for området, med det formål at optimere besparelser og værdi af kontrakter
  • Budgettering og økonomistyring
  • Styring af leverandører – herunder opbygning af relationer og forhandling
  • Agere indkøbsfaglig sparringspartner i forhold til forretningen
  • Dataanalyse og formidling af denne i praksis

Du vil blive en del af en uformel arbejdsplads, som vægter de gode relationer højt – både i forhold til kollegaer og leverandører. Samarbejde, tryghed og gensidig respekt spiller en stor rolle i virksomhedens mål om et optimalt arbejdsmiljø.

Du vil få en nøgleposition som giver råderum og stor indflydelse på egne arbejdsopgaver, og samtidig byder på store muligheder for både personlig og faglig udvikling. 

Lyder det som noget for dig?

Send os din ansøgning og CV på work@pm-nordic.dk.
Hvis du har brug for hjælp til en rekruttering eller vil høre mere om en stilling, er du velkommen til at kontakte os via vores kontakformular.