Ledelses- og organisationsudvikling

Er der sammenhænge mellem kulturen, visionen og det image, som man ønsker?

Man skal have den kultur, organisation, image og vision, som bedst afspejler det, som KUNDEN vil have. Derfor arbejder vi netop med det fokus – altså HVAD vil kunden have? Og dette kigger vi på inden vi begynder at designe  organisationsstrukturer eller lederadfærdsmodeller.

Vi tilbyder derfor – og har haft stor succes med – at definere hvilke kompetencer, der er vigtige når man taler om god ledelse.

Når de rigtige og vægtede kompetencer er defineret, diagnosticerer vi ledernes adfærd i aktiv handling ved hjælp af en 360 graders analyse.

Her er der forkus på spørgsmålet “hvordan tror de selv, at de virker?” – og det bliver holdt op imod hvordan andre opfatter det, som de går rundt og gør i hverdagen.

Kilde: Majken Schultz

360-graders feedback

I vores 360-graders feedback stiller vi fokus på vigtige spørgsmål som:

  1. Hvordan opfatter de sig selv?
  2. Hvordan opfatter deres medarbejdere dem?
  3. Hvordan opfatter deres ledere dem?
  4. Hvordan opfatter deres kollegaer dem?
  5. Hvordan opfatter kunder og interessenter dem?

Det giver en unik indsigt i hvilke udfordringer den enkelte leder måtte stå overfor, det giver også den enkelte leder en mulighed for – om påkrævet – at tilrettelægge en specifik og relevant udviklingsplan for at forbedre sig.

Det giver samtidig ledelsen en mulighed for at tilvejebringe et strategisk fundament og kompetenceværktøj (hvad måler vi på?), som hænger sammen, fra talentrekruttering, talent management til ledervurdering og udvikling.

Lederudvikling

Der er flere områder en leder skal kunne, mere end bare håndtere og nedenstående punkter er alle områder hvor vi kan skabe indsigt, forståelse og forbedringer og derved værdi for hver enkelt leder. Nogle af områderne kan variere alt afhængig på hvilket niveau og hvem man skal lede.

Kommunikationsevner: Effektiv kommunikation er afgørende for ledere. Det inkluderer evnen til at lytte, give konstruktiv feedback, og formidle budskaber klart og tydeligt.

Selvforståelse og Selvledelse: Ledere skal have en dyb forståelse af deres egne styrker, svagheder, værdier og motiver. Dette er grundforudsætningen for at kunne forstå andre.

Emotionel Intelligens: Evnen til at forstå og håndtere egne følelser samt genkende og påvirke andres følelser er vigtig for succesfuld ledelse. Dette kan man faktisk godt lære. Visse profiler har det med fra fødslen mens andre skal ”kæmpe” lidt mere med det.

Beslutningstagning: Ledere skal være i stand til at træffe informerede, rettidige og effektive beslutninger, ofte under pres og med begrænsede oplysninger.

Strategisk Tænkning: Udvikling af evnen til at tænke strategisk, herunder langsigtet planlægning, identificering af muligheder og risici samt tilpasning af strategier til skiftende forhold.

Teamledelse og Inspiration: Ledere skal kunne opbygge, lede og ikke demotivere teams, skabe en positiv arbejdsdynamik og sikre, at teammedlemmerne arbejder mod fælles mål.

Konflikthåndtering: Effektiv håndtering af konflikter og evnen til at løse tvister på en konstruktiv måde er vigtig for at opretholde et harmonisk arbejdsmiljø. Også her er kommunikation afgørende; Pseudo konflikter kan være et eksempel på dårlig eller manglende kommunikation mellem to parter.

Forandringsledelse: Evnen til at lede og styre forandringer, herunder at kunne kommunikere forandringens behov og vision, samt at støtte medarbejderne gennem forandringsprocessen.

Coaching og Mentoring: Ledere bør (i et vist omfang) kunne coache og mentorere deres teammedlemmer for at fremme deres personlige og professionelle udvikling.

Kulturel Forståelse og Diversitet: At værdsætte og lede et mangfoldigt team med forskellige baggrunde og perspektiver er afgørende i en globaliseret verden.

Etisk Ledelse og Integritet: Ledere skal handle med høj integritet, være etisk korrekte og skabe et miljø, hvor ærlighed og etiske handlinger værdsættes.

Innovation og Kreativitet: Fremme og støtte innovation og kreativ tænkning blandt teammedlemmer for at sikre, at organisationen forbliver konkurrencedygtig og tilpasningsdygtig.

Netværksfærdigheder: Opbygning og vedligeholdelse af et stærkt professionelt netværk både inden for og uden for organisationen for at fremme samarbejde og udviklingsmuligheder.

Resiliens og Stresshåndtering: Evnen til at håndtere stress og modgang samt opretholde en positiv indstilling og fokus under udfordrende omstændigheder.

Kontinuerlig Læring og Udvikling: At engagere sig i kontinuerlig personlig og professionel udvikling for at holde sig ajour med nye ledelsestrends og bedste praksis.