Retail

Udfordrende tider kræver exceptionelle medarbejdere

Vi har gjort os til eksperter i rekruttering af talenter der lever, dyrker og forstår omni-channel

Store forandringer kræver folk af den rette støbning

Der blæser nye vinde i retail, hvor forbrugernes adfærd og forventning har stor indvirkning på udviklingen. Selvom butikkerne fortsat spiller en væsentlig rolle i kontakten med kunderne, er butiksledet kraftigt udfordret af en stigende e-handel og nye tendenser i retning af omnichannel, hvor kombinationen af forskellige afsætningskanaler bliver stadig mere udbredt.

Ændret forbrugsadfærd, internettet og stadig mere effektiv logistik til håndtering af e-handel åbner op for nye aktører og øger presset på retail.

Dertil kommer, at den økonomiske afmatning har påvirket detailsektoren. Discountkæderne har øget deres markedsandel, mens de traditionelle kæder har tabt terræn og forsøger sig med nye profiler på markedet.

Det er vanskeligt at spå om, hvem der bliver vinderne i kampen om kunderne i de kommende år, men meget tyder på, at vi står over for et paradigmeskifte med nye tendenser, hvor eksempelvis de rene e-handelsvirksomheder begynder at åbne fysiske butikker.

God ledelse og evnen til at gennemføre omstruktureringer og skabe forandring bliver væsentlige kompetencer i fremtidens retail. Den overordnede ledelse skal have konceptuel indsigt og evnen at udvikle innovative strategier for at kunne overleve i en stadig mere udfordret branche.

Det kræver endvidere, at medarbejderne er fagligt skarpe og dygtige til omkostningseffektiv drift kombineret med en høj grad af forbrugerforståelse og købmandskab.

Vi ved, hvor de bedste retail talenter er!

Velkvalificerede og topmotiverede medarbejdere på alle niveauer er fortsat en afgørende faktor for at opnå konkurrencemæssige fordele. Vi hjælper vores kunder med at kunne opnå denne fordel gennem identifikation, vurdering og rekruttering af dygtige fagfolk med succesfuld historik. 

Vores konsulenter har gennemført et betydeligt antal rekrutteringer til danske retail- og e-commerce virksomheder. Det har været for store veletablerede virksomheder med forskellige kædestrukturer, men også mere nicheprægede virksomheder bl.a. inden for e-commerce.

 Vi har omfattende erfaring med retailsektoren, og vores ekspertise indbefatter alle funktionsområder fra fagdirektører og generelle lederstillinger til specialister og mellemledere inden for salg og marketing, e-commerce, retail drift, indkøb, supply chain, IT og økonomi.

 ”Retail er i konstant udvikling og forandring i disse år, især grundet integrationen af med digitale platforme, omni-channel og ændret forbrugeradfærd.”

Lad os tage en uforpligtende og gratis samtale - vi står klar til at hjælpe!